Baggrund for skoleudviklingssamtalen
Fra skoleåret 2022/23 ændres folkeskoleloven, så kommunerne ikke længere skal udarbejde kvalitetsrapporter. I stedet skal skoler og kommuner gennemføre en årlig skoleudviklingssamtale. Den formelle ramme for skoleudvikling ændres således markant, så der sker et skift fra krav om skriftlig affrapportering til krav om dialog, møde og samtale om skolen. Skoleudviklingssamtalerne skal tage afsæt i skolens udviklingsområder og i, hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes.
Ud over den årlige skoleudviklingssamtale afholdes hvert år dialogmøde mellem det politiske udvalg (Børn og Skoleudvalget), skolebestyrelsesformænd, skoleledere samt centerledelse.
Formål
Formålet med den systematiske kvalitetsopfølgning mellem ledere i hhv. dagtilbud, skoler, UU, Ungdomsskolen og centerchef + leder af hhv. skole- og dagtilbudsområdet er at højne kvaliteten i skoler og dagtilbud og sikre, at relevant viden bliver omsat både lokalt og i hele Center for Børn & Læring.
Skoleudviklingssamtalerne er et vigtigt element i kommuner og skolers arbejde med deres lokale praksis for løbende og systematisk evaluering og dialogbaseret understøttelse af skolens udviklings- og indsatsområder. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes. Skoleudviklingssamtalerne skal dermed understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolens og kommunens opgaveløsning ift. de fælles udfordringer og styrke den pædagogiske udvikling. Dette med henblik på at sikre de bedste rammer for elevernes faglige og alsidige udvikling.
Metode
Samtalerne om kvalitetsopfølgning er bygget op, så de rummer elementerne fra Professionelle Læringsfællesskaber. Hensigten er, at ledelsesfællesskabet i Center for Børn & Læring kan lære i fællesskab og sammen højne kvaliteten i skoler og dagtilbud. Samtalerne bygger på
- Erfaringer: Skolens erfaringer samt erfaringer som centerchefen kan have fra andre skoler. Erfaringer vil ofte bidrage med de nødvendige nuancer ift. data. Desuden kan erfaringer ligge ud over data og fx omhandle, hvad man er særligt optaget af, og hvilke løsninger, der fungerer særligt godt lokalt.
- Viden: Datakilder, der kan indhentes før samtalen og danne udgangspunkt for en fælles nysgerrig og undersøgende drøftelse af, hvad tallene dækker over, og hvad der evt. kan og bør forbedres. Data er ikke sandheder, men data kan øge nysgerrigheden på specifikke områder, der kan undersøges i fælles drøftelse.
- Ansvar; herunder ansvarsfordeling og drøftelse af ledelseskultur og samarbejdskultur: Hvordan forbedres kvaliteten hos jer i fællesskab, og hvordan kan andre dele af Center for Børn & Læring bidrage og tage ansvar?